Ny Tesla Plaid+ med 1100 hk

Fra 0 – 100 på 2,1 sekund og 1.100 galoperende heste. Nej, vi snakker ikke om Hamiltons seneste F1 Mercedes men derimod Tesla’s nye påfund – Plaid+ – som du nu kan udstyre din næste Tesla S med. Læg dertil, at du kan køre hele vejen fra København til Frankfurt på én opladning. Og når du alligevel er på de tyske motorveje – og hvis du er meget modig – så kan du prøve at nå topfarten på 320 km/t (men så når du næppe til Frankfurt på én opladning).

Hvad koster Tesla Plaid og Plaid+?

De to nye udgaver af henholdsvis Tesla S og Tesla X sender fra-priserne op på henholdsvis 899.990 for Plaid og 1.054.990 for Plaid+. Du kan foreløbig kun få Plaid+ i Tesla S modellen, men måske er de 1020 hk i Plaid også tilstrækkelig. Du skal i øvrigt bruge yderligere 0,5 sekund – nemlig 2,6 sekunder – for at nå de 100 km/t i forhold til Plaid+. Næppe noget, der er et større problem i dagligdagen. Den største ulempe ved Plaid i forhold til Plaid+ er nok rækkevidden, som i Plaid kun er 628 kilometer. Vil du læse mere om Tesla Plaid+, så klik her.

Utallige nyheder på vej

Det har været lidt stille med nyheder fra Tesla på modelsiden, men nu sender Tesla en større pakke af nyheder i retning af forbrugerne. En af de tydelige nyheder er de skærme, bilen kan udstyres med. Centerskærmen hos Tesla er blevet opdateret og er mindre dominerende i kabinen, og derudover andet display foran føreren, der viser de vigtigste information til føreren, mens et tredje display kan give underholdning til de bageste passagerer.

Nyt er også et lydsystem med intet mindre end 22 højttalere og 960 watt bør give dig en rimelig gengivelse af din yndlingsmusik på landevejen. Samtidig er der installeret nye mikrofoner, som sender et modfase ud i kabinen, og dermed reducerer støjen i kabinen.

Fakta Tesla Plaid og Plaid+

PlaidPlaid+
0 – 100 km/t2,6 sekunder2,1 sekunder
Rækkevidde628 kilometer840 kilometer
Tophastighed320 km/t320 km/t

Læs også vores biltest af Tesla S her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *