Mindre voldsom Volvo

Brødrene Bisp, alias Michael Wikke og Steen Rasmussen, sang i Sonny Soufflé Chok Show om deres Voldsomme Volvo i midten af 80’erne. Her 30 år senere forbinder man ikke Volvo med noget synderligt voldsomt. Men man skal ikke køre meget på de danske veje, før man støder på en Volvo XC 60. Den gamle var klassens mest solgte. Efter 9 år er der nu kommet en a øser, som er længere, lavere og bredere, hvilket er et godt fundament for masser af plads i kabinen og gode køreegenskaber. Men det er et hårdt felt, som XC 60’eren er i. Jeg nævner i flæng Audi Q5, BMW X3, Mercedes GLC og Jaguar F-Pace. Heller ikke dårlige biler! Vi kørte den større XC 90 sidste år, og den var vi ret tilfredse med, så forventningen til XC 60 er i top.

Kæmpe kølerhjelm

Den store køler med det klassiske Volvo logo, og forlygterne med den vandrette streg kender vi fra både XC90, S90 og V90. Det ser fedt ud, og understreger bilens linjer. En anden fed detalje er, at man har lagt et kamera ind i Volvo logo- et. Blæret!
Volvo’s designere har lavet en anden genialitet. Volvo XC 60’erens forrude skråner mere bagud end på andre SUV’s i denne klasse. Det får bilens kølerhjelm til at se længere ud. Den føles enorm, når man sidder inde i bilen, og jeg kommer til at tænke på Maybachs koncept bil, Vision 6 Cabriolet, som har den længste køler jeg nogensinde har set.
Hm, Volvo er måske ikke helt i samme klasse, men den føles stor. Du mangler ikke overblikket over til det diagonale hjørne, men det giver en lækker majestætisk følelse bag rattet.


Kølerhjelmen har en perfekt bue fra for- ruden og ned til køleren, hvilket får bi- len til at se mere dynamisk ud. Fra siden buler den ud og ind på de rigtige steder. Men det virker som om designerne gik til frokost og overlod bagenden til ham, der klaskede Skoda Favorit sammen. Den virker for kantet, og det nye baglygte design, som du også nyder på Volvo S90 og V90 understreger desværre udtrykket. Så vi skynder os væk fra bagenden og ser bilen fra siden med de sorte og sølvfarvede 19” store hjul. Det ser fedt ud!

Indvendigt design

Drengene i Göteborg har altid forsøgt at løfte baren indenfor kvalitet i kabinen, og det mærker man. XC60’eren oser ganske enkelt af svensk kvalitet. Det store vinduesareal på bilen bidrager til oplevelsen af en indbydende kabine, mens det lyse læder blandet med andre behagelige materialer, hensætter dig til de åbne vidder og svenske skove. Her er helt enkelt rart at være. På det funktionelle område virker den sublim. Alt sidder, hvor det skal. Man befinder sig fantastisk bag rattet. Det er let at finde en god siddeposition. Der er rige- ligt med justeringsmuligheder, så uanset om du er stor eller lille, finder man hurtigt en kørestilling, der giver dig støtte og komfort. Og så er overblikket virkelig godt.
Det virker som om Volvo har ramt den rette størrelse – i hvert fald til undertegnet. De øgede dimensioner i for- hold til den tidligere version, mærkes i kabinen. Den føles rummelig, og som du kan forvente af en SUV, er der mange opbevaringsrum til pung, telefon, nøg- ler og alle de andre ting, vi typisk render rundt med.

Kør og lyt

Bilen er udstyret med en 9” lodret touch screen med CarPlay, og det fungerer vir- kelig godt. Sæt dig ind i bilen, lyt til en podcast eller musik fra din telefon. Start motoren og nyd de behagelige toner fra bilens anlæg. Det spiller altså. Skær- mens funktioner er lette at bruge og vir- ker i det hele taget intuitivt, og ikonerne på skærmen er lette at ramme.
Volvo XC 60 fås kun med fem sæder, og dermed går du glip af den tredje ræk- ke sæder. Til gengæld sidder du godt på bagsædet. Der er masser af benplads og hovedrum til tre voksne nordboe- re, selvom midterpladsen begrænses af mindre gulvplads.

Mere støj på motorvejen

I Volvo XC 90 var vi ret imponere- de over Göteborg-drengenes arbejde i Noise & Vibration afdeling. Bilen føltes lige så stille, som når Zlatan Ibrahimovic scorer i Parken. Nærmest helt tystnad. Samme oplevelser har vi i XC 60’eren, men mærkeligt nok viser vores må- ling et langt højere gennemsnitligt lyd niveau på 81 dB (målt på motorvejen ved 110 km/t). Til sammenligning målte vi et gennemsnitligt lydniveau på 74 dB i XC 90’eren. Men XC 60’eren føles stil- le, og adskillige gange har jeg andre med i bilen, der bemærker stilheden.

Halsende heste

Faktisk ind i mellem lidt for stille. Under hjelmen på vores testbil ligger 190 heste, og det er ikke meget til de knap 2 tons, der skal trækkes over asfalten. Der er ikke meget sport over kørslen, og ved overhalinger på motorvejen er motoren på overarbejde. Du kan få XC 60 med 235 dieselheste samt 250 og 310 benzinheste, og det er nok værd at overveje, hvis du ønsker en mere frisk bil. Spørgsmålet er blot, om Volvo’s målgruppe søger det.
Sjove køreegenskaber er ikke rigtigt det, som denne bil handler om. Søger man en mere sporty suv, så vælger man vel en Jaguar F-Pace eller den nye Alfa Romeo Stelvio? Vi tog en tur fra Køben- havn til Fredericia, og på de danske motorveje er 190 heste imidlertid ri- geligt, og turen til den jyske østkyst var virkelig behagelig.

Head-up!

Testbilen er udstyret med head-up dis- play, som jeg er stor fan af. Det bør være standard udstyr i alle biler. Alle de infor- mationer, som du har behov for at vide for at køre sikkert, står ude foran din forrude. Hastighed, eventuelle advarsler og har du sat gps på, så står det også lige foran dig.
Men husk på, at du ikke må slå hjernen fra. Systemer kan fejle. Vi oplevede flere gange på landevejen, at systemet oplyste en maximal hastighed på 130 km/t. Jeg valgte at køre lidt langsommere.

Perfekt Pilot Assist

Til gengæld fungerer Volvo’s Pilot As- sist virkelig godt. Det a æser vejen, hvis denne er afmærket med korrekte striber. Fartpiloten sørger for at holde hastighe- den, mens sensorer holder afstand til de forankørende og følger vejen, når den drejer. I princippet kan du slippe rattet, og lade bilen køre selv, men dette er ikke lovligt i Danmark, så det gjorde vi natur- ligvis ikke.
Vi prøvede også systemet i Tesla X, men systemet i Volvo fungerer langt bedre. Det er bedre tilpasset europæisk kørsel, og går ikke så aggressivt ind og påvirker kørslen, som det amerikanske system. Og det betyder en mere smidig kørsel.

Da vi eksempelvis skal overhale en lastbil på motorvejen, nder vi et hul i overhalingsbanen, blinker af, rykker forsigtigt i rattet, og bilen nder hurtigt ind mellem linjerne i ydersporet. En bil kører ikke langt foran os, og havde det været det amerikanske system, så havde bilen lavet en katastrofeopbremsning. I Volvo’s system reduceres langsomt bilens hastighed uden dramatiske udsving.
Helt perfekt, og det øger tilliden til Volvo’s Pilot Assist. Bilen nder nøjag- tigt midten af sporet i yderbanen, men hvis en lastbilchau ør trækker til ven- stre i det højre spor (altså tæt på linjen), så kører bilen lige lovlig tæt på lastbilen. Det giver lidt småkampe mellem fører og system, men ikke noget der for alvor er et problem.

Blandet oplevelse i byen

I byen og på landevejen mærker man, at de 190 heste og den 8 trins gearkasse er på overarbejde. Første til tredje gear virker lidt hakkende i byen, og jeg hører bilen geare en del op og ned ved lang- som kørsel. Nærmest som om den ikke kan nde det rette gear. Til gengæld er det virkelig fedt med det 360 graders kamera, testbilen har fået påmonteret som ekstraudstyr. Det koster 20.000, hvilket er mange penge. Men spørgsmålet er, om det sidste ende ikke er en god investering, da det giver dig et fantastisk overblik, når den skal parkeres i det in- dre København.
På landevejen mærker man, at tyng- depunktet ligger højt. Det er tydeligt, at dette er en europæisk bil med en stram- mere undervogn, og gennem svingene mærkes det dejlige 4-hjulstræk, men der er nogle fysiske love, bilen trods alt skal overholde. Den understyrer lidt, og min- der dig om, at denne udgave af Volvo XC 60 har andre komfortzoner end sport- skørsel. Vil du have mere sport end komfort bør du vælge en større motor, og også sætte kryds ved ”Sportsunder- vogn”, når bilen bestilles.

Volvos brand er i høj grad bygget op om- kring sikkerhed, og det er oplagt, at Vol- vo bruger mange ressourcer på at holde sig på toppen her. Eksempelvis har Vol- vo sit eget hold af ulykkesforskere, der besøger bilulykker for at lære, hvordan deres biler kan gøres mere sikre. Volvo kalder selv XC 60 for én af de sikreste bi- ler, der nogensinde er lavet. Bilen er så- ledes udstyret med utallige sikkerheds- systemer, herunder BLIS (Blind Spot Indication System), der kombineret med Steer Assist (hjælper med at følge vejen) reducerer risikoen for kollision ved et baneskift. Alle XC60’er leveres med City Safety systemet, der automatisk bremser eller styrer udenom, hvis en fodgænger, cyklist eller et dyr går ud foran bilen.

Priser & konklusion

Testbilen er en XC 60 D4 aut Momen- tum, og det lange navn dækker over Volvos laveste udstyrsniveau med en automatisk 8-trins gearkasse og 190 he- ste. Du kan slippe med 661.905 dkk for en Volvo XC 60, mens testbilens fra-pris er 703.310. Derudover er der smidt om- kring 150.000 kroner ekstraudstyr i den, så testbilen står til 866.386. Det væsent- ligste ekstraudstyr er Volvos sikkerheds- pakke, Teknikpakke (bl.a. LED forlygter og Head Up display) og 360 Surround View kamera. Alt sammen fede ting at have med i bilen, men med en dan- kortudskrivning på små 900.000, skal den nok vendes med fruen først.
Har hun tjekket markedet for lignen- de SUV’er, vil hun formentlig spørge lidt til Jaguar F Pace, Mercedes GLC eller Audi Q5, som alle ligger i samme pris- klasse. Og du bør være skarp med dine argumenter, for det er altså et hårdt felt Volvo XC 60 er landet i.
Den nye Volvo XC 60 er større, ser langt skarpere ud, kvaliteten i kabinen er i absolutte topklasse og den kører vir- kelig behageligt. Men er den bedre end konkurrenterne?


Herfra skal der blot lyde et ”Good luck!” med valg af ny SUV. Det bliver ikke let.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *