1000 km på en opladning
Den ny Mercedes VISION EQXX er netop blevet præsenteret og her på redaktionen er der enighed. Den ser ret skarp ud! Samtidig lover Mercedes, at den lave Cd-værdi på 0,17 (til sammenligning har Mercedes-Benz EQS en Cd-værdi på 0,20) og en batteripakke på lidt under 100 kWh giver en rækkevidde på over 1.000 kilometer på en enkelt opladning.
Stort batteri – lav vægt
Batteripakken optager 50 procent mindre plads og vejer 30 procent mindre end den batteripakke, som blandt andet ligger i den ny EQS, og som i dag sætter standarden for effektivitet og performance.
Cool concept
Det på én gang klassiske og innovative coupédesign er både harmonisk og sportsligt, og blandt de mest markante detaljer er den voluminøse front, de brede skærme og ikke mindst den afskårne bagende, som visuelt leder tankerne hen på konceptbilen Mercedes-Benz Concept IAA fra 2015. Kabinen præges af det enorme display på 120 cm. Mercedes går tilsyneladende ind for at Bigger is Better!
Læs mere: Vi tester Mercedes EQC 400
Genanvendelig Mercedes
VISION EQXX er skabt med omfattende brug af genanvendelige materialer. Tæpperne i kabinen er eksempelvis fremstillet af bambusfibre, dørhåndtagene er udført i biostålfibre, mens sæder og overflader er betrukket i et vegansk alternativ til læder.
Du kan læse mere om Mercedes’ elbiler her.