KAN KIA VÆRE COOL?

Luk lige øjnene engang og forestil dig det her. 6-cylinderet 3.3 liters motor. 370 HK. 0 – 100 på 4,9 sekunder og en tophastighed på 270 km/t. Læg dertil et træk på alle fire hjul og alt det udstyr, som en bil anno 2018 kan have. Ikke ringe vel? Forestil dig så en bil med alt dette udstyr, som har stort set samme dimensioner som en BMW M5 – lige bortset fra, at denne bil er lidt lavere! Man skal ikke være Lewis Hamilton for at regne ud, at dette er grundopskriften til en køremaskine.

Hvad nu, hvis jeg så fortalte dig, at du kan anskaffe dig dette pragteksemplar af en køremaskine til under 900.000? Ja, tak, ikke sandt? Men hvad nu, hvis jeg også fortalte dig, at der hverken var 4 ringe eller en stjerne på rattet? At der blot stod tre bogstaver på rattet – og disse ikke var BMW – men K-I-A! Ja, så bliver stemningen pludselig en anden. Vi har forsøgt at tage sine fordomsfulde og snobbede briller af, og har testet Kia’s helt nye superbil, Kia Stinger.

Jeg så første gang Kia Stinger ved den årlige bilmesse i Frankfurt i efteråret 2017. Den stod foran indgangen til messecenteret i en montre, og den så intet mindre en potent ud! Nej, mere end det – den så mega fed ud med sine velproportionerede dimensioner. Lav og bred. Og med en køler, der fortæller dig, at den kun lige akkurat kan holde et monster af en motor inde døre. Forlygter, der ligner min søns øjne, når jeg stjæler hans fredagsslik til X-factor. En frihøjde, hvor man lige akkurat kan stikke Børsen under, og fire afgangsrør bagi, der understreger en ”don’t mess with me”attitude. Hofterne over baghjulene passer fantastisk til udtrykket, og afstanden fra forhjulet op til køleren er så tilpas lille, og får mig til at tænke på Jaguar F-type.

Designet snyder lidt og får bilen til at fremstå som en coupé, men den har faktisk fire døre – lidt ligesom Tesla S. Stående i Frankfurt gik der faktisk et stykke tid før det gik op for mig, at det var en Kia, der var inde i montren. Jeg har lige siden tænkt, at denne bil måtte testes. Kører den lige så godt som den ser ud, eller er det ren Pamela Anderson – smuk udenpå, men ikke så meget indeni?

Endelig bag rattet

På en kølig vinterdag står jeg hos Kia i København foran skønheden. Jeg glæder mig som et lille barn til at få fingrene i denne Kia – hvem skulle have troet, at en Kia kunne få disse følelser frem for blot et par år siden!

Sammen med Kia’s salgschef sætter jeg mig ind i Stingeren. Lad mig sige det på godt jysk – du sidder ikke så ringe endda bag rattet. Faktisk har jeg ikke siddet så kompakt i en bil, siden jeg sad i den fantastiske Jaguar XF. Det elektriske sæde kan justeres i alle retninger, og du kan få den helt perfekte sidestøtte, hvilket skulle vise sig, at være temmelig nyttigt.

Spækket med udstyr

Jeg sidder med en kop kaffe og får et overblik over alt udstyret. I sædvanlig Kia-stil får du det meste med som standard, men i Stingeren er ”det meste” lig med alt, hvad du kan forestille dig af ekstraudstyr. Det vil fylde det meste af denne artikel at nævne alt udstyr, men for blot at nævne lidt i flæng, så er bilen udstyret med Apple Carplay, 360 grader kamera, trådløs opladning af telefon, head-up display, lane assist system, og FCW, RCTA, BSD, og AEB, som alt sammen dækker over et utal af sensorer, der hjælper dig med at undgå kollision med andre trafikanter.

Læg dertil 19” fælge med røde Brembo bremsekalibre og 350/340 bremseskiver. Alt sammen inkluderet i de ca 820.000 kroner, som bilen koster. Det eneste ekstraudstyr bilen var udstyret med er den rødmetaliske farve og et soltag til i alt 25.000 kroner. Vil du have en tysk bil med tilsvarende udstyrspakke skal du nok forvente at lægge det dobbelte på salgsdisken.

En iskold vinterdag står Stingeren altså rigtig godt på kajen

Ingen kaffe i bilen

Kia’s salgschef stiger ud af bilen, men giver lige en sidste advarsel inden jeg trykker på bilens startknap. ”Hvis jeg var dig, så ville jeg nok drikke den kaffe op. Ellers ender du med, at den ryger ud over hele kabinen,” smiler han med en slet skjult hentydning til bilens køreegenskaber.

Hmm, jeg tror, jeg starter med at tage en tur ud på de danske landeveje. Du kan sætte bilen i fem forskellige indstillinger – Eco, Comfort, Sport, Sport+ og en Smart indstilling, som tager udgangspunkt i din tidligere kørsel. Okker, gokker, gummiklokker – hov, den endte på Sport+.

De seks cylindere og de fire rør bagi laver til sammen en dyb symfoni, som ville få Richard Wagner til at trække på smilebåndet. Speeder responsen i Sport+ er knivskarp. Tryk en smule ned med højre fod, og du flyver af sted. Jeg er hurtigt ude på de snoede øde landeveje, og smider bilen ind i et højresving. Styringen er lidt tung, men ikke for tung. Venstresving.

Jeg sætter mere fart på, og bremser inden svinget. Apex er let at ramme og da jeg accelererer ud af svinget mærker
jeg, hvordan trækket forskydes til baghjulene. Bilen er født med 4-hjulstræk, men er også udstyret med DTVS (Dynamic Torgue Vectoring System) som fordeler drejningsmomentet til det optimale hjul. Helt enkelt fortalt giver det en bedre balance i bilen – og det virker! Efter en hel del sving har jeg så meget tillid til bilens balance og system, at jeg tør give den godt med gas ind i svingene. Bilens fabelagtige ligevægt sætter mig i stand til at smide bilens bagende ud i et kontrolleret skred. Det klaver spiller helt enkelt, som det skal!

Tung bil

Men 4-hjulstrækket har også en ulempe. Det er medvirkende til, at bilen er tung. Næsten 2 tons der skal smides rundt, og det mærkes, når der skal bremses. Heldigvis er bilen udstyret men nogle solide bremseskiver, der taget godt fat.

På trods af de 370 vilde heste under køleren, mærkes vægten faktisk også ud af svingene. Bilen er hurtig, men motoren får også lov til at arbejde for det. Det ses på benzinmåleren, og Kia’en sluger grådigt de 60 liter benzin i tanken. Faktisk kører jeg sjældent over 8 km på literen.

Comfort

Tilbage i byen sætter jeg bilen i Comfort, og triller gennem byen. Sjovt nok kan bilen på trods af det potente ydre og køre kultiveret, og stille gennem byen. Men trykker du højre fod ned, vågner gespenstet under køleren, og giver en skøn brummen fra sig. Hvis du af én eller anden mærkelig årsag ikke kan lide lyden kan den i øvrigt reduceres – ligesom det meste i bilen kan du justere og ændre på dens opsætning.

En ulempe med at have bilen stående i Comfort er Stingerens reaktion, som er noget langsom. Flere gange oplever jeg, at jeg ønsker at nå et grønt lys, og vil have lidt mere fart i bilen, men bilen er længe om at geare ned. Comfort indstillingen er således fin til en søndagstur på Strandvejen, men bilen agilitet er ikke til stede. Helt galt går det, hvis du sætter den i Eco. Men helt ærligt, hvem gør også det i en Stinger?

Kia kabine

Den rolige kørsel giver mig lejlighed til at se mig lidt mere om i kabinen. Pladsen på bagsædet er fint, hvilket flere medpassagerer bekræfter. I det hele taget er den næsten 5 meter lange bil godt udnyttet. I kabinen er der god plads, men du får faktisk også et ganske fornuftigt bagagerum. Til gengæld har jeg svært ved at blive glad for en typisk Kia-ting.

Det blanke plastik, som du finder i rattet, ved gearet og luftdyserne i siderne. Det virker billigt, og passer efter min mening ikke ind i en bil til 850.000. Det er lidt ærgerligt, for den øvrige del af kabinen har et godt kvalitetsindtryk. Frontpanelet, midterkonsolen, rattet – alle de andre elementer er lavet af god plastik eller læderkvalitet med fine syninger.

Bilen bemærkes

Gennem byen bliver bilen betragtet. Ikke bare sådan af bilnørderne. Piger, drenge, voksne og børn. Der bliver lagt mærke til bilen. Flere gange oplever jeg medtrafikanter, der lige skal op på siden af bilen og se, hvad det er for en Kia. Og hvis du savner lidt opmærksomhed, så sæt bilen i Sport eller Sport+, og tryk lidt på gaspedalen. Det er ikke kun designet, men også lyden, der bemærkes.

Og det er ikke så mærkeligt, for bilen både ser og lyder potent. Jeg kunne dog godt undvære de to luftindtag i frontkøleren. Ser man nærmere på dem, handler det om udseende og ingen funktion. Der er nemlig ikke hul til motoren. Det er unødvendigt at sætte dem på, for bilen ser rigeligt potent ud uden. Og jeg frygter, at den slags ”ekstraudstyr” skræmmer nogle af de kunder, som Kia ønsker, væk.

Dyr bil?

850.000 kroner er mange penge for en bil, men det er billigt, hvis man skal sammenligne med konkurrenterne. Hvis vi skæver til de tyske biler, så skal du slippe 905.000 for en BMW 435 med kun 313 heste. Skal der 4 ringe på fronten, så starter en Audi A5 3,0 med 272 heste på 830.000. Og så har vi slet ikke snakket ekstraudstyr.

Den mest konkurrencedygtige bil er nok Alfa Romeo Giulia Veloce med 280 heste. En helt aldeles fremragende bil, som vi testede for et års tid siden. Den koster 660.000, men har altså 100 heste mindre, ikke så meget plads, og slet ikke så meget udstyr som Kia Stinger’en.

Konklusion

Kia Stinger er en fed bil. Helt enkelt. Den kører lige så godt som en Mercedes C400 og inklusiv ekstraudstyr koster Kia’en det halve. Men der er nogle designmæssige missere, som måske vil skræmme potentielle købere væk. Det helt store spørgsmål er om Stinger’en vil blive revet væk fra hylderne? Svaret på det spørgsmål er dels, om kunderne handler rationelt, når de køber bilen, og dels om de kan forlige sig med, at der står KIA i rattet.

Hos mig er der ingen tvivl om, at dette rationelt set er et langt bedre køb end de tyske og italienske konkurrenter. Den er billigere, har langt mere udstyr, ser godt ud, kører fremragende og har Kia’s standardgaranti på 7 år. Så det egentlige spørgsmål er om kunderne kan tage de snobbede briller af, være fordomsfrie, og købe en bil, der helt reelt giver mere værdi for pengene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.