Der er bid i missekatten

Den engelske bilproducent Jaguar Motors har en stolt historie, som går tilbage til 1922, hvor William Lyons og William Walmsley grundlagde Swallow Sidecar Company. I 1934 ændrede de to herrer virksomhedens navn til S. S. Cars Limited, og efter 2. verdenskrig ændrede man igen navnet af frygt for at de 2 S’er skulle forbindes med ”en anden tysk organisation”, som det fremgår af William Lyons notater fra generalforsamlingen. Det nye navn – Jaguar – skulle til gengæld forbindes med det, der siden har været Jaguars slogan: ”Grace, Space, Pace”. Det lykkedes at udtrykke sloganet i producentens biler, og for egen regning, kan tilføjes dynamisk, elegance, herskabelighed og fundamentet for ”god smag”! Tænk blot på biler som Jaguar Mark 2 og Mark IX fra 1950’erne eller den legendariske Jaguar E-Type fra 60’erne. Biler, der udstråler det, som vi bilelskere altid søger i en bil – nemlig sjæl! Jaguar XF har således noget at leve op til. Den indiske ejer af Jaguar, Tata Motors, skal både have historien in mente, holde fast i det herskabelige og samtidig slås med Audi, Mercedes og BMW.

Jeg henter den mærkegrå Jaguar XF R-Sport 2.0D i Birkerød på en dejlig forårsdag. Og ja, vi snakker dieselbil med 180 heste under køleren. Noget som man normalt ikke forbinder med at have sjæl eller virke graciøst. Til gengæld ser bilen dynamisk ud. Virkelig dynamisk! En af mine bilglade venner synes den minder om en Dodge Challenger set forfra. Så langt vil jeg dog ikke gå, men han har ret i at fronten domineres af en sort kølergrill og onde forlygter. Kølerens midterlinje buler en anelse op på midten og glider i en fin bue ned til den sorte kølergrill. Det indikerer styrke og fart, mens de langsgående linjer på køleren sender en hilsen til tidligere Jaguar modeller som eksempelvis XJ6. Bilen står på 19” sorte fælge og med sort tonede bagruder – eller som Jaguar kalder det, Privacy Glass. Jeg er sikker på, at teenagerne fra THansen elsker det, men personligt er jeg ikke glad for den del af for pressebilens styling. De mørke ruder og de store sorte fælge passer helt enkelt ikke ind i billedet om herskabelighed. Den minder mig en lyserød Rolls Royce. Der er simpelthen for meget THansen og for lidt Buckingham Palace over det.

Til gengæld er jeg vild med XF’erens bagdel. Baglygterne har samme visuelle udtryk, som på Jaguar F-type, og de to røde buer lader ikke én være i tvivl om, at man kører bag en Jaguar. Det ser super fedt ud!

Sætter du dig ind i kabinen oplever du et helt andet udtryk. Her er vi tilbage på Buckingham Palace. Kabinen udstråler luksus. Tjek blot det ekstremt tykke læderrat eller lædersædet, som favner om mig, og føles som den mest behagelige Arne Jacobsen stol. Jeg ser mig omkring i kabinen, og de hvide syninger i det sorte læder fremgår overalt. I dørene, på sæderne, nakkestøtterne, frontpanelet, midterkonsollen – overalt. Midterkonsollen er tre underarmene bred og den nye 10.2” infotainment skærm passer pænt ind i designet. I det hele taget er det en overlegen finish. Det føles herskabeligt, og det skader ikke at se det store Jaguar logo i midten af det lækre rat!

Men der er også små fejltrin. Knapperne til sædehukommelsen, der sidder i døren, minder dels om en Nintendo 64 controller, og dels kom jeg flere gange til at ramme én af knapperne. Personen der havde programmeret den var tydeligvis både højere og længere end mig, hvilket betød, at jeg under kørslen pludselig oplevede, at sædet og ryglænet kørte tilbage. Heldigvis sad jeg i kø i København og kunne rette sædet tilbage og slette hukommelsen, så det ikke skete igen.

Bilens høje hofter og lave taglinje giver XF’eren et råt udtryk, men har desværre også den følgevirkning, at udsynet reduceres. I det hele taget er det ikke det bedste udsyn man har i bilen. B og C-stolperne er ret brede, hvilket giver nogle blinde vinkler. Men her kommer bilens Blind Spot Monitor til hjælp, og advarer, hvis du trækker ud foran en bagvedliggende bil. I det hele taget er bilen fyldt med teknologi, som øger sikkerheden. XF’eren har fartpilot med Adaptive Cruise Control som reducerer hastigheden, når du nærmer dig en forankørende bil. Queue Assist bremser bilen, hvis den registrerer, at du kører for hurtigt i forhold til trafikken og Driver Condition Monitor holder øje med din koncentration, og giver dig et auditivt signal, hvis systemet mener du skal holde en pause. Alt sammen genialt udstyr, der sørger for en øget sikkerhed i trafikken. 

Jeg lægger nøglen i midtersektionen og trykker på Startknappen. Instrumentbrættet og Head Up displayet byder mig velkommen med et Jaguar logo, hvis jeg skulle have glemt, hvilken bil jeg har sat mig ind i. Det runde gear glider op af midtersektionen og luftdyserne drejer frem. Det er lir på den tjekkede måde. Gearet drejes med elegante klik med uret over på Drive, og den 8 gearede diesel motor sætter stille i gang.

Turen går til Aalborg, som jeg har set frem til, men rent auditivt starter den dårligt. Relæet fra blinklyset stammer vist fra en Ford Transit, og klikker bemærkelsesværdigt højt og meget lidt elegant. Til gengæld nyder jeg alt udstyret, som Jaguar har lagt i pressebilen. Faktisk har de smækket ekstraudstyr i bilen til en samlet værdi af 429.000 kroner. For denne nette sum får du en to sider lang tilbehørsliste, og udover førnævnte sikkerheds system, kan du nyde varme i rattet, meridian lydsystem, parkeringssystem og head up display. Ud over information om hastighed, giver Head up displayet mig også information fra bilens navigationssystem. Jeg har egentlig aldrig været glad for head up displays. Det har mere forstyrret kørslen end hjulpet, men dette display sidder lige som det skal og på turen til Aalborg er det slet ikke nødvendigt at se på instrumentbrættet, hvilket giver en mere sikker og behagelig kørsel. Bilen er også udstyret med Jaguars såkaldte Lane Keeping Aid. Navnet dækker over en funktion, hvor bilens sensorer holder øje med, om man holder sig inden for de hvide striber på vejen. Skifter du bane uden først at have blinket af, advarer bilen ved at holde igen i rattet. Du skal lige vænne dig til det, men det er faktisk ret smart, og sikrer dels, at man altid blinker, når man skifter bane og dels sørger for at holde dig inden for de hvide striber. En ting, som jeg opdagede ikke altid er tilfældet i min egen kørsel. Ved vejarbejdet på Køge bugt motorvejen blev jeg lidt overrasket over, hvor ofte jeg kørte over den hvide stribe.

Selvom XF’eren er stor, så har den faktisk været på en solid slankekur i forhold til den tidligere model. Det skyldes primært, at bilen består af 75 % aluminium. Ifølge Jaguar er den blevet 190 kg lettere og 28% stivere. Jeg når Jylland, og begynder at give den lidt mere gas. Den 2,0 liters diesels effekt er næppe epokegørende – men med et drejningsmoment på 430 Nm allerede ved 1750 omdrejninger allieret med vægttabet føles bilen dynamisk, men ikke som en decideret hurtig bil. Det understreger de tekniske specifikationer også. 229 km/t på toppen og 0 – 100 på 8,1 sekund imponerer formentlig ikke kollegaen på ledergangen. Til gengæld er bilen behagelig at køre. Man sidder ganske enkelt genialt bag rattet. Og de 180 hk er rigeligt til den herskabelige kørsel. Men med bilens gear stående i D, sidder man desværre ikke med det brede smil fremme. Mellemaccelerationerne sker ganske enkelt for roligt.

XF’eren indeholder teknologi fra F-TYPE, som gør dig i stand til at tilpasse XF’s affjedrings-, speeder- og styredynamik, så den passer til dine behov. Du kan gemme din konfiguration som en personlig indstilling eller vælge Jaguars præoptimerede opsætning, Dynamic Mode. Denne indstilling skærper speederresponsen, øger styrevægten og skifter gear hurtigere og ved højere omdrejninger, og i denne indstilling ændrer bilen fuldkommen karakter. Jeg kører bilen ud på landevejene og sætter bilens gear i Sport, trykker på Dynamic Mode og vælger at skifte de 8 gear med paddels. Instrumentbrættet grundfarve ændres fra blå til rød, og det er egentlig en god beskrivelse af bilens køreegenskaber. For ooooh, hvilken fryd. Bilen føles lige pludselig som den aggressive bil, som de udvendige designlinjer fremhæver. Den føles langt hurtigere, men det er ikke hastigheden der imponerer. Det er grebet fra den baghjulstrukne bil. Det føles overnaturligt. Jeg accelererer og trykker på den højre padel, der skifter gearet fra 1 til 2, og hurtigt igen til 3, 4, 5, 6. Jeg når ikke 8. gear inden jeg motorbremser med venstre padel. I svinget rammer jeg apeks og gearer op igen. Det er fantastisk fedt! Jeg sidder i den herskabelige kabine og griner højlydt! Landevejen indeholder masser af sving, og jeg kysser hvert af dem velkomment. Man glemmer fuldkommen, at man kører en næsten 5 meter lang bil og at Jaguar har øget hjulafstanden. Jeg er ofte blevet lidt skuffet over paddle gear. Deres skift er for teknologiske og kommer på det forkerte tidspunkt, så man mister fornemmelsen for bilen. Men ikke her! Jaguar har ganske enkelt lavet en gearing, som ingen andre, og paddle gearet fungerer helt perfekt. Kombinationen af det superlækre gear, der på et splitsekund smækker gearet ind, og opsætningen af speeder respons og undervogn er ganske enkel sublim! Bilen suger sig simpelthen til vejen og ind i svingene. Det virker nærmest overnaturligt! Den styrer millimeter præcist– vel at mærke uden at det giver en nervøs styring på motorvejen. En del af forklaringen ligger i det førnævnte vægttab, og man kunne her komme med en lang teknisk forklaring på indvirkningen fra det dobbelt wishbone ved forhjulene og multiled akslen i bagdelen. James May fra Top Gear ville elske det. Men jeg er altså ligeglad, hvordan det virker. Det virker bare, og her er en opfordring til dig – prøv det! Det slår enhver rutsjebane i Tivoli!

Tilbage i København laver jeg status over bilen. Jeg er personlig vild med designet. Den udstråler dynamik og køreglæde. Jeg elsker de mange små detaljer i bilen, som for eksempel det blå Jaguar logo, der lyser op om aftenen ved forruden eller den blå linje under startknappen, som har samme udformning som baglygterne. Designelementerne i bilen virker meget gennemtænkt. Og så er der selve arbejdspladsen bag rattet. En god ven som sværger til Mercedes sad bag rattet og gav udtryk for, at det er den bedste siddeplads han nogensinde har prøvet. Jeg kan kun være enig. Bilen kører ekstremt godt på landevejen, men jeg savner lidt kraft og saft på motorvejen. Smider du ca 100.000 ekstra på bordet kan du får XF’eren med en seksbenet 3.0 liters motor, og det vil formentlig klæde bilen rigtig godt.

Bilen ser virkelig dynamisk ud, men har den sjæl, og giver den udtryk for at have Grace, Space and Pace? Og vil den stå godt på perlemorsgruset foran palæet? Jeg er i tvivl, men samtidig er det ikke så vigtigt for mig. Jaguaren er et godt alternativ til de halvkedelige tyskere. Den ser fremragende ud, og har en luksuriøs finish, der mindst er på højde med Audi, BMW og Mercedes. Med Jaguar XF får du en bil, der oser af stil, klasse og har historien med sig. Og så skader det vel ikke, at man skiller sig lidt ud fra kollegerne på ledergangen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *