GIULIA – EN ÆGTE ALFA ROMEO?
Rent designmæssigt har Giulia været værd at vente på. Bilen udstråler temperament og karisma, og jeg elsker den dybe V-udskæring i front
En Alfa Romeo er ikke en perfekt bil, og skal heller ikke være det. Så ville det jo ikke være en Alfa Romeo. Det er netop det, som giver bilen sjæl. En Alfa Romeo skal give dig smilet i dagligdag. Det skal kilde lidt i maven, når du sætter dig bag rattet, og den skal være i stand til at gøre en grå mandag morgen til dejlig dag. Og hvis den ikke kan det, så er det heller ikke en rigtig Alfa Romeo. Det interessante spørgsmål er så – er den nye Alfa Romeo Giulia en ægte Alfa Romeo?
Karismatisk ydre
Italienerne har i hvert fald taget sig god tid til at lancere Giulia’en. Bilen efterfølger Alfa Romeo 159, som udgik af produktion i 2011. Samme år – i 2011 – lovede Alfa Romeo’s topchef, Sergio Marchionne, at lanceringen af Giulia skulle foregå i 2012 – endda sammen med en stationcar. Det tog så lidt længere tid, men rent designmæssigt har det været værd at vente på. Bilen udstråler temperament og karisma, og jeg elsker den dybe V-udskæring i front. Forlygterne er blevet lidt mere praktiske at se på, og ser ikke helt så onde ud, som de gjorde på 159’eren. Til gengæld har man fastholdt de små side spejle. Det ser fedt ud, men er reelt ikke så praktisk i bytrafikken. Hjulskærmene buler dejligt ud både foran og bagi sender signal om, at bilen står godt på vejen. Linjerne fra foruden, som ender i V-udskæringen, minder lidt om BMWs 3-serie, og det er næppe tilfældigt. Giulia’en er tilbage med træk fra baghjulene som BMW, Mercedes og Jaguar, og det er oplagt, at det er biler i denne hårde klasse, som Alfa Romeo har udset, som de nærmeste konkurrenter.
Typisk Alfa kabine
Når du sætter dig ind i en Alfa Romeo skal du overraskes, glædes, og på den ene side have lyst til at bruge tid til at se alle detaljerne, og på den anden side bare have lyst til at få startet motoren. Denne anmelder har lyst til det sidste, men i dette tilfælde lod jeg mig ikke friste. Jeg tog mig tid til at tjekke alle detaljerne. Som bekendt, så bliver glæden så meget større, hvis man holder lidt igen. Og der er faktisk en del fede detaljer i kabinen. Det første man lægger mærker til, er selve panelet. Info media skærmen går i ét med frontpanelet, hvilket reelt kompenserer for det faktum, at skærmen kun er 6,5”, men det ser fedt ud. Skærmen styres på samme vis som BMW og Audi med en rund knap. Den føles ret plastik-agtig, men til gengæld fungerer systemet bedre end hos Audi. Der er rigeligt med plads til nøgler og krus, men handskerummet er godt nok lille. Faktisk er det svært at få plads til instruktionsbogen og servicehæftet. Jeg hører til den mindre udgave af den voksne nordiske race, og passer vel dermed til den italienske standard størrelse. Det er derfor lidt mærkeligt, at bagspejlet ikke kan drejes tilstrækkeligt til venstre, så man kan se hele bagruden. Helt klassisk Alfa Romeo, og havde det været en hvilken som helst anden bil, så ville jeg være irriteret, men når det nu er en Alfa Romeo, kan man ikke lade være med at tage det med et smil.
Køreegenskaber
Nok om design og kedelige detaljer som bagspejle og handskerum. Lad os få dyret startet. Og det startes selvfølgelig med en start/stop knap, der sidder i rattet. Det er simpelthen så frækt, og sender en direkte reference til Ferrari. Selve rattet minder også om Ferrari med den flade bund, og er efter denne anmelders mening klart det sejeste rat, som vi har haft i hænderne. Ikke nødvendigvis det mest luksuriøse – den del styrer Jaguar med hård hånd – men designmæssigt er det overlegent!
Lyden fra den 2.0 liters benzin motor er svag, og en angst om, at bilens køreegenskaber ikke lever op til mine forventningerne dukker op i baghovedet. Vores udgave af Giulia er udstyret med de største alu-paddles, som jeg endnu har kørt kører ud på landevejen.
DNA
Du kan sætte bilen i tre standard indstillinger, som Alfa Romeo sjovt nok har valgt at kalde DNA. D for Dynamic, N for Natural, og A for All Weather. Sidstnævnte øger bilens traction control, og hjælper, hvis bilen eksempelvis står med to hjul på et glat underlag og to hjul på tør vej. Hmm, vejen er tør, så jeg tror vi smider den over i D. Instrumentbrættet og info media displayet bliver rødt. Det mærkes tydeligt, at speeder responsen bliver mere sensitiv, og styreegenskaber er skarpere.
Oh fryd
Speederen ryger ned i gulvtæppet, og hvis du lader bilen styre gearskiftet, så fortsætter nålen på omdrejningstælleren forbi 6.000, før den finder det hensigtsmæssigt at smide et nyt gear ind. Hurtigt opdager jeg dog, at de to kæmpe alupaddles er der af en årsag. De fungerer ganske enkelt perfekte. Ingen forsinkelse her, og det er en helt ekstrem fornøjelse at køre ad de snoede landeveje i det nordlige Sjælland. Et par klik på venstre paddle, og du hører bilen motorbremse øjeblikkeligt. Vægtfordelingen ind i svinget er sublim. Jeg når apex i svinget, og det mærkes helt tydeligt, hvordan vægtfordelingen ved accelerationen ud af svinget ryger om på baghjulene. Godt hjulpet på vej af bilens computer, og ikke mindst, baghjulstrækket. Jeg har ganske enkelt aldrig kørt en bil, der med kun 200 hk kører så agilt. Det føles som en meget luksuriøs gokart. Det er fedt, og alle småfejl fra de italienske designere er totalt tilgivet. Det her er en ægte køremaskine! Jeg er helt solgt, og tager lige landevejene en gang til.
En ægte køremaskine
Det er simpelthen så vildt, at Alfa Romeo har gjort det. For når jeg skal være helt ærligt, så var jeg faktisk lidt i tvivl, om Alfa Romeo kunne indfri mine forventninger og lave en ægte køremaskine. Jeg var nervøs for, at de blev fristet til at gå den tyske vej med biler, som fungerer fint, men som mangler den sjæl, der er så svær at kreere og beskrive. Men de gjorde det! Denne bil kører simpelthen så adræt og du ved præcis, hvor du har hjulene. Du kan let køre den til grænsen, men kører du over grænsen bider den også fra sig med en helt klassisk overstyring. Jep, dette er en baghjulstrukket satan.
Prinsessen til halbal
Jeg kører retur mod den danske hovedstad, og dummer mig. Jeg tager motorvejen, og her føles Guilia som prinsessen, der er taget til halbal. Der er så meget mere i den, men på hastighedsbegrænsede danske motorveje føles bilen som enhver anden bil. Og det ved jeg jo nu, at det er den ikke. Samtidig opdager jeg, at de 200 hk også har sine begrænsninger. Bilen er stadig frisk, men det er tydeligt, at motoren skal arbejde lidt for at lave de friske overhalinger.
Hvor er lyden?
Den adrætte kørsel akkompagneres desværre ikke af en dyb lækker brummen. Soundtracket mangler vi desværre. For at få dette skal du lægge 500.000 ekstra på bordet, men så smider Alfa Romeo også en 2,9 liters biturbo med 510 heste i bilen. Vores Giulia havde et gennemsnitligt lydniveau på 78 dB og et peak på 88 dB. Til sammenligning havde Volvo XC 90 – som er den mest stille bil vi endnu har kørt – et gennemsnitligt lydniveau på 74 dB. Med andre ord – søger du en ægte køremaskine, hvor du finder lav baggrundstøj, så er Giuliaen rent faktisk et godt bud. Hvem skulle have troet det? Læg i øvrigt dertil, at bilen stod på 18” lavprofil!
Priser
Du kan blive Giulia-kørende for 465.000 plus det løse. Til denne pris får du en 2,2 liters dieselmaskine i laveste af tre udstyrsniveauer. Vi kørte 2,0 benzinudgaven med det mellemste udstyrsniveau, og den får du for 535.000. Testbilen havde derudover en del ekstraudstyr, som for eksempel alu-paddles, convenience pakke (blandt andet nøglefri adgang, lys i håndtag), samt en vinterpakke, der indeholder varme i sæder, rat, sprinklerdyse osv. Dermed lander bilen på 700.000, hvilket er en hel del for en 2,0 liters sedan, men sammenligner man prisen på Giulia 2,0 med BMW 320 eller Jaguar XE, så rammer den nogenlunde prisen hos BMW, mens den er en hel del billigere end Jaguar.
En ægte Alfa Romeo
Det tog sin tid med Giulia, men nu er den her. Og sikke en bil. Jeg elsker den – ikke fordi den er perfekt, for det er den bestemt ikke. Men fordi den har sjæl, og fordi italienerne har skabt en rigtig køremaskine. En ægte Alfa Romeo. Den fortjener en plads blandt de bedste i sin klasse. Den fortjener succes!
