Vi er højspændte: BMW iX kommer til November

Konceptbilen, som blev vist første gang i 2018, bliver nu endelig konkretiseret og får navnet: BMW iX.

Produktionen af BMW iX starter i anden halvdel af 2021 på BMW fabrikken i Dingolfing i Tyskland. Udgangspunktet er bæredygtighed, som blandt andet afspejles i brugen af natur- og genbrugsmaterialer fx ved midterkonsollen.

Hvor hurtig er BMW iX?

BMW lover at den bliver hurtig. Femte generation af BMW eDrive-teknologien – som omfatter elmotorerne, elektronikken, opladningsteknologien og højspændingsbatteriet – skulle ifølge BMWs tests give en ydelse på mere end 370 kW/500 hestekræfter og en tid fra 0-100 km/t på under 5 sekunder.

Dette opnås samtidig med et usædvanligt lavt elforbrug på under 21 kWh per 100 kilometer (WLTP). Bruttokapaciteten på batteriet er mere end 100 kWh, hvilket muliggør over 600 kilometers elektrisk rækkevidde (alle værdier er foreløbige).

Hvor langt kan BMW iX køre?

Den nye opladningsteknologi i BMW iX muliggør DC-hurtigladning på op til 200 kW. Batteriet kan oplades fra 10 til 80 procent af sin fulde kapacitet på under 40 minutter. Hertil kommer, at der inden for ti minutter kan føres nok energi til batteriet til at øge bilens rækkevidde med mere end 120 kilometer. Bruttokapaciteten på batteriet er mere end 100 kWh, hvilket muliggør over 600 kilometers elektrisk rækkevidde (alle værdier er foreløbige).

Batterierne i BMW iX er designet som en del af en langsigtet ressourcecyklus og muliggør en høj grad af genanvendelse. Den strøm, der bruges til at producere battericellerne og højspændingsbatteriet som helhed, kommer udelukkende fra vedvarende energikilder.

Hvordan ser BMW iX ud?

Udvendigt ligner bilen en nyfortolkning af en stor SUV. BMW iX kan sammenlignes med en BMW X5 i længde og bredde, har næsten samme højde som en BMW X6, og størrelsen på hjulene sender tanker til en BMW X7.

BMW iX byder på det såkaldte ”shy tech”, hvor teknologierne kun er synlige, når de anvendes. Integreret i BMW nyrerne foran findes der en række sensorer, kameraer og radarteknologi. Dørene, med de rammeløse vinduer, åbnes ved et tryk på en knap, og bagklappen – som dækker hele bagenden – inkluderer bakkamera med automatisk rensning i BMW logoet. På frontklappen sker påfyldning af sprinklervæske under BMW logoet. 

Forlygterne er de smalleste nogensinde på en serieproduceret BMW, – det samme gælder baglygterne.

Hvordan er BMW iX indrettet?

Der er god plads i kabinen med nyudviklede sæder og integrerede nakkestøtter. Et ekstremt stort panorama glastag giver de fem sæder en lounge-lignende oplevelse. Drivlinjen betyder, at der ikke er nogen kardantunnel, hvilket bidrager til den åbne, luftige fornemmelse samtidig med, at der er ekstra benplads foran og bagtil samt rigelig opbevaringsplads. BMWs såkaldte ”Shy tech” teknologi findes også i kabinen i form af højttalere integreret og integrerede ventilationskanaler, opvarmede overflader og en fordybning af BMW Head-Up Display’s projektor i instrumentpanelet.

Hvornår kommer BMW iX til Danmark?

Den danske lancering finder sted i november måned 2021. Har du svært ved at vente, så kan du i mellemtiden læse mere om bilen her. Læs om BMW iX

 Foreløbige tekniske data

  • Motoreffekt: Over 500 hestekræfter
  • Drivlinje: eAWD (elektrisk firehjulstræk med to elmotorer)
  • 0–100 km/t: Under 5,0 sekunder
  • Cd-værdi: 0,25
  • Tophastighed: 200 km/t
  • Rækkevidde: Over 600 km (WLTP)
  • Ladetid: (DC-hurtigladning: 10-80%: under 40 minutter), (AC 11 kW: 0–100%: under 11 timer)
  • Batterikapacitet: Over 100 kWh
  • Ladekapacitet: 200 kW
  • Forbrug: Under 21 kWh per 100 km (WLTP)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *